Gratis levering eller aftal at kigge forbi værkstedet

Om Hegamik

Søstrene Helle Gaarn og Camilla Høpner Vittrup står bag Hegamik.
Camilla havde i en længere periode opfordret sin søster Helle til at etablere en webshop, hvor hun skulle sælge sin unika keramik. Efter Helle havde haft salg af nogle af sine værker på forskellige gallerier fik hun omsider mod på at gøre produktionen mere kommerciel og inviterede Camilla med i eventyret.
Sammen skabte de Hegamik.
De er begge optaget af unika keramik og af de helt unikke mønstre, som den japanske RAKU teknik fremstiller. Ved RAKU brænding tages de glaserede emner ud af ovnen ved godt 900 grader. Glasuren får et kuldechok og krakkelerer. Det er denne krakkelering, som giver de smukke, unikke mønstre. 
Efterfølgende placeres emnerne i reduktionsspande med savsmuld, og soden fra forbrændingen farver mønstrene i krakeleringerne op med sorte markeringer. 
Det smukke ved RAKU er, at materialet har sit eget liv. Hver krakelering er helt unik.
 
Camilla Høpner Vittrup er kommunikationsdirektør og Helle Gaarn er kunstneren.
Mens Camilla var på barsel med sin fine lille Vega opbyggede de Hegamik.